0
Klassiske frikadeller med stuvet porre og bagte kartofler

Klassiske frikadeller med stuvet porre og bagte kartofler

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

hakket grisekødægløgSkagen Secret krydderi
1 min.
Frikadellefarsen

Pil og riv løget på den grove side af et rivejern. Kom det i en skål sammen med kød, æg, krydderiblanding, sort peber, 1/2 tsk. salt, og 1/2 spsk. hvedemel pr. person. Bland farsen grundigt med et piskeris eller en håndmikser.

Lad farsen stå på køl, indtil den skal bruges.

bagekartofler
10 min.
Kartoflerne

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. 

Skrub kartoflerne under vand, og skær dem ud i grove tern. Spred kartoflerne ud på en bageplade dækket med bagepapir, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

porrebechamelsovs
20 min.
Porrerne

Pil det yderste lag af porren, og skyl den grundigt. Kassér den øverste grønne del, halvér resten på den korte led, og flæk den efterfølgende på den lange led.

Damp porren i en gryde med vand med låg på i ca. 10 min. Vandet skal kun lige dække bunden. Damp indtil porren er mør, men ikke overkogt så den falder fra hinanden. 

Når porren er mør, kasseres vandet. Bechamelsaucen tilsættes, og varmes langsomt op. Smag til med salt og peber.

30 min.
Frikadellerne

Form 3 kødboller pr. person, og steg dem på en pande ved middelhøj varme i 1/2 spsk. olie i ca. 3 min. på hver side.

40 min.
Anretning

Servér frikadellerne med de bagte kartofler og den stuvede porre.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
553 kcal
Fedt:
24 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,2 g
Kulhydrat:
44,1 g
heraf sukkerarter:
17,5 g
Kostfibre:
9,9 g
Protein:
34,9 g