0

Oksekødscurry med svampe, æble og efterårsgrønt

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Forberedelser: Skræl pastinakker og skorzonerrødder og snit dem og græskarkødet i skrå mundrette bidder. Rens svampene og riv dem i passende stykker. Snit de pillede skalotteløg i tynde både og hak hvidløgene fint. Hak korianderen groft og skær den ene limefrugt i både.

Tilberedning: Varm lidt olie op i en sauterpande og sauter løg og hvidløg klare deri. Tilsæt 2 spsk. karrypasta og rist i 1 min. Tilsæt kødet, brun det godt af og hæld det over i en skål. Kom lidt ekstra olie på panden og rist rodfrugter og svampe ved god varme. Rør kødet i igen, hæld fond og kokosmælk i og krydr med salt og peber. Læg låg på og lad det simre i 10-15 min. til grøntsagerne er møre. Rist imens cashewnødderne gyldne på en tør pande og snit æblet i små tern. Tag låget af sauterpanden og smag gryderetten til med karrypasta, limesaft (fra den anden limefrugt), salt og peber. Jævn evt. med maizena, hvis konsistensen ønskes tykkere.

Anret curryen i en flot skål og top med æbletern, koriander, cashewnødder og limebåde.

Server straks sammen med en sprød grøn salat og jasminris eller naanbrød.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?