0

Oksemedaljoner med svampesauté og pasta i cremet græskarsauce med pekannødder og salvie

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Mælk, Muskatnød, Nødder

Fremgangsmåde

Pasta: Halver græskarret, skrab kernerne ud og pensl kødet med lidt olie. Krydr med salt og peber og bag græskarret mørt i en 175 grader varm ovn i ca. 45 min. Pil og hak imens 3 skalotteløg og hvidløgene, hak dem fint og sauter dem let gyldne i lidt olie på en pande. Tilsæt tomatpuré og sauter videre i 2 min. ved lav varme. Rør mælken i og tag panden af varmen. Sæt en stor gryde vand over til pasta. Tag græskarret ud af ovnen og skru ovnen op til 225 grader/grill (til kødet). Skrab græskarkødet ned i en foodprocessor - skindet kasseres - og tilsæt pandens indhold samt sirup og muskatnød. Kør det til en glat, cremet sauce og smag til. Kog pastaen som anvist på emballagen. Dræn pastaen - men gem 1 dl af kogevandet. Kom græskarsaucen i pastagryden, varm den godt igennem og vend pastaen i. Juster konsistensen med pastavandet og smag til. Anret og drys med hakkede pekannødder og fintstrimlede salvieblade.

Sauté: Rens svampene og del dem i mundrette bidder. Pil 2 skalotteløg og snit dem i fine tynde både. Varm lidt olie op på en pande og rist løgene til de lige begynder at tage farve. Tilsæt svampene og rist i 2 min. ved god varme og under jævnlig omrøring. Krydr med salt og peber, skru lidt ned for varmen og sauter videre til svampene er møre og gyldne. Tag panden af varmen, rør timianblade og smør i og smag til med salt og peber. Hold sautéen lun indtil servering.

Kød: Tag kødet ud af køleskabet ½ time før tilberedning. Dup det tørt, krydr med salt og peber og brun medaljonerne hurtigt på alle sider i lidt olie. Læg dem i et lille ovnfast fad og sæt fadet i ovnen ved 225 grader/grill i ca. 5 min. til de gør lidt modstand ved let tryk. Drys med lidt (flage)salt og lad dem hvile i 5 min. Anret dem på et flot fad, fordel den lune svampesauté oven på og server.

Server sammen med en sprød grøn salat og godt groft brød.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?