
Skær skallen af græskarret, fjern kernerne og skær kødet i mellemstore tern. Snit løgene i tynde både, halver cherrytomaterne. Rib og kog de grønne bønner i letsaltet vand i ca. 5-7 minutter. Køl ned i isvand. Skær bønnerne i 2 cm lange stykker.
Varm lidt olie godt op i en wok, rist kødet i to omgange til det lige har fået lidt farve og tag det op af wokken.
Skru ned til middel varme, kom karrypasta i (2-4 spsk. afhængigt af ønsket styrke) og varm det op til det begynder at stege. Hæld kokosmælken i og kog det op. Kom græskar og cashewnødder i og lad det simre i ca. 10 min. til græskarternene er lige knap møre. Tilsæt kød og bønner og kog det med yderligere min. 5-7 min.
Vend cherrytomaterne i, varm retten igennem og smag til med fishsauce og limesaft. Hak korianderen groft og drys det over retten lige inden servering.
Server med kogte jasmin- eller basmatiris og godt brød.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften