0

Omelet med asparges, snackpeber, crispsalat, skinke og revet ost (frokost eller let aftensmad til 2 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Bræk den træede ende af aspargeserne - de kasseres - og snit resten i 2 cm brede stykker med et meget skråt snit. Snit løget i tynde både og skær de rensede snackpebre i strimler. Skyl salaten og slyng den tør. Sauter det hele i lidt af smørret til grøntsagerne er lige netop møre. Pisk imens æg, fløde, salt og peber sammen. Tag grøntsagerne af panden og lav så omeletten af 2 omgange. Skru op for varmen, smelt en klat smør og hæld halvdelen af æggemassen på. Rør med rolige bevægelser rundt i massen med en gaffel, så længe massen er relativt flydende. Læg så halvdelen af grøntsager, skinke og ost på, skru ned for varmen og lad den blive gylden i bunden. Kom en håndfuld sprød salat på den en halvdel, fold den anden halvdel henover og lad omeletten glide ud på en tallerken. Fortsæt med omelet nr. 2 og server så straks, fx med rugbrød og en god tomatsalat til.

Kommentarer og forslag til opskriften