0

Omelet med broccoli, porrer, skinke og revet ost (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del broccolitoppen i fine buketter og skær stokken i små tern. Snit porrerne i tynde ringe og skyl dem godt for jord. Sauter porrer og broccoli i lidt af smørret til broccolien er flot grøn og lige netop mør. Pisk imens æg, fløde, salt og peber sammen. Tag broccoli og porrer af panden og lav så omeletten af 2 omgange. Skru op for varmen, smelt en klat smør og hæld halvdelen af æggemassen på. Rør med rolige bevægelser rundt i massen med en gaffel, så længe massen er relativt flydende. Læg så halvdelen af broccoli, porrer, skinke og ost på, skru ned for varmen og lad den blive gylden i bunden. Fold den ene halvdel over den anden, lad den glide ud på en tallerken. Fortsæt med omelet nr. 2 og server så straks, fx med rugbrød og en god tomatsalat til.

Kommentarer og forslag til opskriften