0

Omelet med sauté af fennikel, forårsløg, cherrytomater og ærter (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Trim fenniklen og snit den i fine strimler. Rens forårsløgene, skær dem i skrå skiver. Hak hvidløget fint og skær tomaterne i kvarte. Sauter fennikel, løg og hvidløg i lidt olie til det er faldet sammen, men stadig har bid. Vend tomater og ærter i - lad dem kun lige varme igennem - og smag til med salt og peber. Pisk ingredienserne til en omelet sammen ad gangen - 3 æg, 1 spsk. fløde, salt og peber - og smelt et klat smør på panden. Hæld æggemassen på, rør rundt med en gaffel indtil omeletten stadig lige er flydende og klap den flad. Lad den stivne sammen, fordel ¼ af fyldet på midten og dryp med 1 spsk. pesto. Fold omeletten sammen herom og server på en varm tallerken - gentag med de næste tre. Server som frokostret fx med grønt salat, brød og klippet purløg til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.