
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak løg og hvidløg.
Skær gulerødder ud i tynde skiver, og blomkål og broccoli i mindre, grove stykker.
Halvér tomaterne.
Svits løg og hvidløg i 4 min. ved 200 grader sammen med 1/4 spsk olie pr. person, karrypasta og karry i airfryerformen.
Tilsæt gulerødder, blomkål, broccoli, kokosmælk og knap 2 dl vand pr. pers. samt salt og peber efter smag. Lad retten simre ved 180 grader i 15 min., og rør undervejs.
Tilsæt nudlerne, rør det hele godt sammen, og giv retten yderligere 8 min. ved 200 grader.
Laver du mad til 4 personer, kan du med fordel koge nudlerne separat, og udelade de 2 dl vand pr. pers. i retten.
Tilsæt de halve tomater (gem nogle stykker til pynt), og giv retten 2 min. ved 200 grader, eller indtil nudlerne er færdige/al dente. Smag til igen med salt og peber.
Server i skåle eller dybe tallerkener, og pynt med de halve tomater.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften