0
Onepan kylling med citron og dukkah

Onepan kylling med citron og dukkah

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fjerkræ

Jeg er vild med, at kunne smide hele retten i ovnen.

Det gør det nemt, at få andre ting fra hånden, mens maden laver sig selv.

Eller endnu bedre, giver tid til, at være sammen med de sødeste, jeg kender!

Tager retten liiidt mere end 30 minutter, så undskyld herfra! 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os begynde med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartoflersquashløgcitronhele kyllingelår
1 min.
Onepan kylling

Tænd for ovnen på 240 grader, varmluft.

Halvér kartoflerne. Skær squash i mundrette chunks, løget i både og citronen i skiver.

Læg det hele i et fad sammen med kyllingen. Dryp med olivenolie, og krydr med salt. Top med lidt smørklatter, hvis du vil. 

Bag det hele i den varme ovn i ca. 25-30 min., eller til kyllingen er gylden og gennemtilberedt, og kartoflerne er møre. 

Du kan evt. bytte lidt rundt på det hele undervejs under tilberedningen i ovnen, og evt. afslutte med grilleffekt. 

 

bredbladet persilleyoghurt 3,5 %hvidløg
25 min.
Topping

Pluk persillen groft, og snit den. Rør yoghurt med lidt revet hvidløg, salt, peber og olivenolie. 

30 min.
Anretning:

Servér Onepan kylling i fadet, top med persille og dukkah, og giv den rørte yoghurt til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.