
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Steg kyllingen i olivenolie i en varm, dyb pande i ca. 4-5 min., til den er gylden og gennemstegt. Krydr med salt, og tag den af panden.
Skær løg i slanke både og tomater i tern.
Sautér løg i den dybe pande i ca. 1 min., uden at det tager farve.
Kom quinoa på, tilsæt tomat-tern og fajitakrydderi, og sautér kort.
Tilsæt ca. 1 dl vand pr. 100 g quinoa, krydr med salt, og lad det hele simre under låg i ca. 15 min., til quinoaen er mør. Tilsæt ekstra vand, hvis den koger tør.
Skær peberfrugt i små tern.
Skyl og afdryp bønnerne.
Tilsæt begge dele samt den stegte kylling til retten, og vend det hele godt sammen. Smag til med salt.
Skær lime i skiver, snit rødkål fint, og pluk koriander groft.
Anret retten i dybe tallerkener, og top med kål, yoghurt og koriander.
Servér straks med limeskiver til.
Fajita indeholder:
25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt.
*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften