Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at tænde ovnen på 125 grader.
Skrub eller skrab kartoflerne, og kog dem møre i rigeligt godt saltet vand. Vend med lidt smør, og hold dem lune, til de skal spises.
Pluk og skyl persillen. Slyng den tør, og hak den fint. Vend persillen med kartoflerne lige før servering.
Krydr laksen grundigt med salt og peber, og kom den i et smurt ovnfast fad med skindsiden opad. Dryp med lidt olivenolie og citronsaft.
Sæt fisken i ovnen i ca. 15 min. (afhængig af din ovn).
Kassér de træede ender på de grønne asparges. Kom asparges i en bredbundet gryde med 2-3 spsk. vand samt en generøs klump smør. Kom godt med salt samt en smule sukker på. Kog under låg i 2-3 min. Tag låget af, og fortsæt til alt vandet er fordampet.
Sæt en kasserolle over med lidt vand i, og kog det op. Kom posen/poserne med hollandaise i, sluk for blusset, og læg låg på. Lad saucen lune i vandet til senere.
Som vist på billedet. Træk forsigtigt skindet af laksen, og kom lidt salt på siden, hvor skindet sad. Hæld saucen over laksen. Vrid lidt knust, sort peber over aspargeshovederne, og nyd så maden.
Hollandaise sauce - med rigtig smør og æg
Vores huskok Jacob fortæller: Da jeg serverede denne færdiglavede hollandaise til en kokkekollega forleden, var hans umiddelbare udbrud: "SATANS OGSÅ"! Nu har vi kokke ikke længere dét es i ærmet, lige at kunne piske en hurtig "hollænder" for at imponere gæsterne. For nu kan du selv varme den op og servere den ægte vare baseret på gode økologiske æg og godt smør. Saucen er skabt som den SUBLIME emulsion mellem økologiske æggeblommer og det gode danske øko-smør, balanceret af en god og stringent syre fra vineddike, der strammer op. Den perfekte ledsager til fisk eller asparges.
Kundekommentarer ()