0
Ovnbagt torsk med shichi-mi tôgarashi, dertil perlespeltsalat med pære, avokado og brøndkarse

Ovnbagt torsk med shichi-mi tôgarashi, dertil perlespeltsalat med pære, avokado og brøndkarse

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

torskefilet med skindcitronShichimi tôgarashi
Fisk:

Del fileterne i passende portionsstykker og dup dem med papir på skindsiden. Drys med shichi-mi tôgarashi (gem lidt til salaten) og krydr med salt på begge sider. Læg fileterne med skindsiden opad på en bageplade med bagepapir. Dryp lidt god olivenolie og lidt citronsaft på fisken og sæt den i en 180 grader varm ovn i ca. 10-12 min. til kødet deler sig i flager ved et let pres med fingeren. Træk forsigtigt skindet af fisken ved servering.

perlespeltavokadobrøndkarse
Perlespeltsalat:

Kog de omhyggeligt skyllede kerner i rigeligt letsaltet vand i ca. 12-15 min. (afhængig af hvor meget bid du vil have i dine kerner). Dræn overskydende væde fra, og lad dem afkøle let. Skær pærer i små tern på ca. 4 mm - det samme gøres med avokadoerne - vend det hele sammen med kernerne. Pluk og skyl brøndkarsen og vend halvdelen i sammen med citronsaft og olivenolie. Krydr med salt og peber og det sidste shichi-mi tôgarashi. Servér med citron og drys med det sidste brøndkarse.

Anretning:

Som vist, drysset med det sidste brøndkarse og serveret lidt revet citronskal.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Shichimi tôgarashi blev oprindeligt solgt som urtemedicin i det 17. århundrede, shichimi togarashi (der bogstaveligt talt betyder "syv smags chilipeber") er en krydret-velsmagende blanding af groft malet chili plus forskellige ingredienser afhængigt af regionen, producenten og kokken der blander den. Nogle japanske sælgere tilbyder endda tilpassede blandinger. Foruden chilen inkluderer typiske ingredienser sansho eller Sichuan-peber, tørret citrusskal, sesamfrø, birkes, hampefrø, ingefær, hvidløg, shiso og noritang.

Vores indeholder: 

Shichi-mi tôgarashi indeholder: 10% tørret mandarinskal, 5% tørret orangeskal, 5% tørret ingefær, 10% sanshô peber (alternativt sechuan peber), 5% sort peber, 10% ristet sesam, 10% hvide birkes, 20% chili pulver, 10% sort sesam, 5% hvidløgspulver, 10% tørrede tangflager.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.