
Fars: Trim forårsløgene og snit dem i tynde skiver. Hak hvidløg og ingefær helt fint og ½ bundt koriander groft. Rør det hele sammen med hakket oksekød, æg, 3 tsk. garam masala, 2 tsk. stødt koriander, 2 tsk. salt og et godt kværn peber. Stil farsen på køl i 30 min. - så smagene kan udvikle sig.
Dip: Hak ½ bundt koriander helt fint og rør det sammen med yoghurt, limesaft, salt og friskkværnet peber. Smag til og stil på køl indtil servering.
Kartofler: Skrub kartoflerne og skær dem i både. Bland ½ tsk. garam masala, ½ tsk. stødt koriander, chili, gurkemeje, spidskommen og et godt nip salt og vend det sammen med kartofler og 3 spsk. olie. Bred kartoflerne ud på en bageplade og bag dem midt i ovnen ved 200 grader varmluft i 20-30 min. til de er gyldne og sprøde.
Kødboller: Tag farsen ud af køleskabet, form den til kødboller på størrelse med en 5-krone og læg dem på en bageplade. Pensl dem med et tyndt lag olie, sæt dem ind øverst i ovnen (sammen med kartoflerne) og skru ovnen over på varmluft/grill. Bag kødbollerne i 10-15 min. til de er godt gyldne og møre.
Server retten sammen med en sprød grøn salat og en lækker mango lassi.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften