Skær auberginen i skiver og peberfrugten i brede strimler. Vend begge dele med lidt olie, salt og peber og grill dem møre under ovngrillen. Skær gederulle og flutes i lige mange skiver og par dem to og to. Læg dem på en grillrist og sæt dem ind under ovngrillen, når grøntsagerne er færdige - de skal have 4-6 min. Snit forårsløget i fine skiver. Pisk 3 spsk. olie, eddike, honning, salt og peber sammen og smag dressingen til. Anret de grillede grøntsager flot på et fad og dryp med dressingen. Drys forårsløg over og læg de små lune toasts rundt i kanten. Server straks til fx en lammekølle, en kalveschnitzel eller til grillede koteletter.
Kundekommentarer ()