
Skrub gulerødderne godt, flæk dem en gang på langs og vend dem med lidt olie, salt og peber. Bred dem ud på en bageplade og rist dem ved 225 grader i c. 25 min. til de er møre og let gyldne.
Skær imens baconen i helt tynde strimler på tværs, rist den sprød på en tør pande og dryp af på køkkenrulle.
Del salaten i enkelte blade, skyl dem godt og dup dem tørre. Skær hvert blad igennem på langs og anret bladene på et fladt fad. Tag gulerødderne ud af ovnen og lad dem køle en smule af. Trim forårsløget og snit det i helt tynde skiver.
Fordel de lune gulerødder ovenpå salaten og læg cremefraichen på i klatter. Drys med den sprøde bacon, forårsløg og gerne masser af fintklippet dild. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften