0

Ovnristede jordskokker med karrysmør, bananer, græsk yoghurt, ristet kokos og forårsløg (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Ælt smør, karry, chili, 1 fed presset hvidløg, salt og peber sammen og læg det evt. på køl indtil brug. Skrub jordskokkerne fri for jord og skidt. Vend dem med en smule olie, salt og peber. Bred dem ud på en bageplade og læg et stykke smør ovenpå hver jordskok. Bag dem ved 185 grader i 30 min. til de er lige knap møre. Skræl bananerne, skær dem i tykke skiver og vend dem sammen med jordskokkerne. Bag yderligere 5-10 min. til jordskokkerne er møre. Rør yoghurt med 2 fed presset hvidløg og smag til med salt og peber. Trim forårsløgene og snit dem i tynde skiver. Rist kokosmelet let gyldent på en tør pande. Anret jordskokker og bananer på et fladt fad. Top med klatter af yoghurt og drys med forårsløg og ristet kokos. Server straks til fx kylling, gris eller grillet hvid fisk.

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?