0
Ovnstegt kylling med cæsarsalat

Ovnstegt kylling med cæsarsalat

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter

Her får du en cæsarsalat med kylling ved siden af.

Det meste passer sig selv i ovnen, så det tager lidt længere tid, men ikke arbejdstid - bare ovntid - håber jeg er tilgivet :)

 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

bagekartoflertimiankvisthele kyllingelår
1 min.
Kartofler og kylling

Tænd ovnen på 250 grader, varmluft. 

Skrub eller skyl kartoflerne, og skær dem i skiver. Pluk timian groft, og fordel kartofler og timian på bagepapir på en bageplade eller i et ildfast fad.

Del kyllingelårene i to ved leddet, og læg dem på bagepladen mellem kartoflerne. Dryp det hele med olivenolie, og drys med salt. Bag i ovnen i ca. 30 min., eller til kyllingen er gennemtilberedt, og kartoflerne møre og gyldne. Giv det 10 min. ekstra hvis behov. 

hjertesalatbladselleriFennikelparmigiano reggiano (Parmesan)mayonnaisehvidløg
10 min.
Cæsar

Pil salaten groft, snit bladselleri, og skær fennikel i tynde skiver - gerne på et mandolinjern. Du kan med fordel lægge fennikel i isvand til servering, og afdryppe inden brug- det gør den ekstra sprød og lækker.

Rør en dressing af mayonnaise, fintrevet parmesan og fintrevet hvidløg. Smag til med lys eddike - den må gerne være ret syrlig. 

Vend salat, bladselleri og fennikel med dressingen lige inden servering, og smag til med salt og peber. 

34 min.
Anretning

Anret kylling og ovnkartofler med salat ved siden af. Servér straks. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.