0

Pærecarpaccio med valnøddevinaigrette, rødløg og rucola (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rist valnødderne let gyldne på en tør pande eller i ovnen og lad dem køle af. Kom 60 g nødder, balsamico og 1 spsk. honning i en foodprocessor og kør det fint. Tilsæt olie i en tynd stråle, til vinaigretten er tyk og cremet og smag til med salt og peber. Hak resten af nødderne groft. Skyl rucolaen, slyng den tør og skær løget i fine tynde både. Skær pærerne i papirtynde skiver - gøres nemmest på et mandolinjern - og taglæg dem smukt på et fladt fad. Læg rucolaen i en bunke på midten og dryp vinaigrette og lidt ekstra honning henover det hele. Høvl parmesanflager over, drys med de hakkede nødder og lidt friskkværnet sort peber og server straks - som forret med godt brød til eller som tilbehør til vildt, and, lam eller gris.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.