
Marinering: Kom 3 spsk. fish sauce, finthakket ingefær, flækket rød chili og 2 spsk. sukker i en frysepose og ryst det sammen. Tilsæt kødet, luk posen og lad kødet marinere i ½-2 timer i køleskabet.
Pandekager: Bland melet sammen med ½ tsk. salt i en skål og tilsæt mælk, æg og 50 g smeltet smør. Rør til dejen er jævn og ensartet og bag den til 10-12 pandekager i det resterende smør.
Dip: Rør peanutbutter, 1 spsk. fish sauce, ½ dl vand, 4 spsk. limesaft og 1 spsk. sukker godt sammen i en skål og smag til.
Fyld: Kom nudlerne i en skål, overhæld med kogende vand og lad dem trække i 10 min. til de er møre. Del salaten i blade, riv gulerødderne groft og skær agurken i lange tændstikker. Skyl krydderurterne og pluk dem. Varm lidt olie i en wok og lynsteg kødet uden marinaden. Tilsæt drænede nudler, chilisauce og 2 spsk. limesaft og varm det hele igennem i 1 minut.
Ved bordet: Tag en pandekage, læg et salatblad, en skefuld kød og nudler på. Top med revet gulerod, lidt agurk og friske krydderurter. Luk 2 sider op om fyldet og rul den sammen, så den ligner en forårsrulle. Halver den med et skråt snit og spis den med dippen til.
Server sammen med lynstegte grøntsager.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften