0
Pandestegt bundgarnsmakrel/kullerfilet med salat og ratatouille

Pandestegt bundgarnsmakrel/kullerfilet med salat og ratatouille

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Ratatouille

Begynd her: Løg, squash, peberfrugter, aubergine (fennikel kan også bruges) og hvidløg skæres i grove tern og sauteres i en gryde i lidt olie. Tilsæt hvidvin og tomatkoncentrat og lad den simre i ca. 10-12 min. under omrøring. Smag til med salt og peber.

 

10 min.
Fisk

Rids fileterne på skindsiden med en skarp kniv og krydr med salt og peber. Kom lidt olie på en meget hed pande og steg fileterne (kun på skindsiden) i ca. 2-5 min. (afhængig af størrelse), indtil kødet er næsten helt gennemstegt. Tag fiskene af panden, og lad dem hvile i ca. 3 min. inden servering. De kan også steges på grillen.

20 min.
Salat

Lav en grøn salat evt. suppleret med lidt andre grøntsager.

30 min.
Anretning

Salaten lægges som bund, fisken placeres ovenpå og til sidst dannes en cirkel af ratatouillen uden om.

Server retten sammen med nye kartofler og/eller lune flutes.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.