0

Pandestegt rødtungefilet med fennikelpuré og brunet smørsauce med kapers, citron og persille

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Allergener:
Spelthvedemel

Fremgangsmåde

Puré: Trim fenniklen og skær den i tern. Kom dem i en gryde med fløde og vand og kog til fenniklen er meget mør. Purer det hele til en glat, blød masse og smag til med salt og peber.

Sauce: Kom hønsefonden i en lille kasserolle og kog det ned til en tyk glace. Kom 3 spsk. smør og de 2 spsk. kapers på en pande og lad det brune roligt over medium varme - det må ikke brænde af og blive mørkt! Kom citronsaften ved for at stoppe processen og rør så hønseglacen i. Tilsæt pinjekerner og grofthakket persille og smag til med salt og peber.

Fisk: Rør speltmelet med lidt salt og peber og vend fileterne deri. Steg fileterne gyldne på begge sider i smør.

Server med ovnbagte kartoffelklodser og en god blandet salat.

Kommentarer og forslag til opskriften