
Trim porrerne, snit dem i ½ cm tynde skiver og rens dem i rigeligt koldt vand. Kog ½ l vand op med 1 tsk. salt og damp porrerne deri - under låg - i 3-4 min. til de lige er blødgjorte og flot klare i farverne. Køl af i iskoldt vand og knug dem tørre i et viskestykke. Pisk æg, mel, bagepulver, cayennepeber, salt og peber sammen i en skål og vend porrerne deri. Varm lidt olie op på panden og sæt blandingen på i store klatter, 1½-2 spsk. Steg dem gyldne ved middelvarme og dyp af på køkkenrulle. Halver avokadoen, skrab kødet ned i en skål og mos det helt glat med 1 spsk. citronsaft. Kom cremefraiche, presset hvidløg, citronskal, salt og peber og smag til med citronskal. Server de lune fritter med dippen til - som snack eller som tilbehør til fx helstegt kylling, fisk eller grillet kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften