0
Panerede svinemørbradbøffer med perlebyg, grønkål og hokkaidogræskar

Panerede svinemørbradbøffer med perlebyg, grønkål og hokkaidogræskar

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Bygkerner, Soya, Sesam, Nødder, Jordnødder, Sennep, Hvedemel

Fremgangsmåde

Hokkaido: Skræl og del græskarret i kvarte græskar. Fjern den bløde indmad og kernerne. Læg græskarstykkerne i et passende størrelse ovnfast fad. Pensl skærefladerne med lidt olivenolie, krydr med salt og peber samt halvdelen af den røgede paprika. Bag dem i en 225 grader varm ovn i ca. 35 min. til græskarkødet er gyldent og mørt. Del dem i mindre stykker.

Perlebyg: Kog de omhyggeligt skyllede perlebyg i rigeligt letsaltet vand i ca. 12-15 minutter (afhængig af hvor meget bid du vil have i dine perler). Dræn overskydende væde fra og lad bygkornene afkøle lidt.

Grønkål: Rib grønkålen af stænglerne og pluk bladene i mindre mundrette stykker. Skyl dem i 2 hold koldt vand og tør dem i en salatslynge.

Kød: Krydr bøfferne med resten af den røgede paprika, salt og peber og fordel dijonsenneppen på bøfferne (hele vejen rundt). Rul dem i pankoraspen og sørg for at trykke den godt ind i senneppen. Steg dem på en pande i halvt neutral olie og halvt smør til de er gyldne og lækre (3-4 min. på hver side). Tag dem af panden (gem panden med fedtstoffet til grønkålen). Lad dem trække lunt i 2-3 min. mens du laver resten.

Steg grønkålen i 2-3 min. sammen med hakket hvidløg. Tilsæt timiankviste, kogt perlebyg og græskar og steg i et par min. Smag til med salt og peber.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?