0
Paneret torsk i salat på grønne ærter, squash og dild

Paneret torsk i salat på grønne ærter, squash og dild

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

kartoflermezze krydderihvidløg
1 min.
Bag kartoflerne

Forvarm ovnen ved 180 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær kartoflerne i både, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr dem med revet hvidløg, krydderiblandingen og salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

ærter, frostsquashdild
5 min.
Forbered grøntsagerne

Kom ærterne i en skål, dæk med kogende vand i 1 min og sigt vandet fra.

Kom ærterne i en lille skål og vend med 1/2 spsk. olivenolie, 1 /2 spsk. eddike pr. person og smag til med revet citronskal, citronsaft, salt og peber.

Skær squashen i tynde skiver og spred ud på et fad. Pluk dilden fra stilkene.

torskefilet uden skindhvedemel
15 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved middelhøj varme.

Vend fisken i hvedemel på begge sider, og steg den i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. på hver side.

Krydr med salt og peber.

25 min.
Anret salaten

Top squashen med ærterne og dilden.

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartoflerne og salaten.

 

OBS. opskriften er oprindeligt udviklet med gul squash, men i denne udgave er den erstattet med almindelig squash. Billedet kan derfor variere fra den råvare, du modtager.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.

Ingredienser:

  • Koriander
  • Spidskommen
  • Sort peber
  • Havsalt
  • Sesamfrø
  • Cayenne
  • Kanel

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
503 kcal
Fedt:
15,6 g
heraf mættede fedtsyrer:
1,9 g
Kulhydrat:
50,2 g
heraf sukkerarter:
9,1 g
Kostfibre:
9,1 g
Protein:
35,2 g