0
Meuniere rødspætte med ærtestuvning, kartofler og persille

Meuniere rødspætte med ærtestuvning, kartofler og persille

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kartofler
1 min.
Kog kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

persillerodporre
5 min.
Forbered grøntsagerne

Hak persillerod og porre groft. Overfør begge dele til en gryde med 1/2 spsk. olie pr. person, og lad dem stege under jævnlig omrøring i ca. 5 min., indtil grøntsagerne bliver møre.

persille
15 min.
Hak persillen

Hak persillen groft.

fløde 9%ærter, frost
20 min.
Rør stuvningen

Kom ærter og 1/2 spsk. hvedemel pr. person i gryden til grøntsagerne. Rør rundt 1 minuts tid, indtil melet har opløst sig.

Hæld fløden i, og lad den simre, indtil sovsen begynder at blive cremet. 

Lige før servering tilsættes persillen. Smag til med salt og peber.

rødspættefiletcitron
25 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved middelhøj varme.

Vend fisken i hvedemel på begge sider, og steg den i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 1 min. på hver side.

Krydr med salt og peber.

Skær citronen midtover, og steg den på skæresiden ved høj varme, indtil den bliver branket i overfladen.

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartofler, stuvning og den grillede citron.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
574 kcal
Fedt:
22,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,4 g
Kulhydrat:
52,3 g
heraf sukkerarter:
11,1 g
Kostfibre:
10,7 g
Protein:
35,3 g