
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Rist kernerne på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem til senere.
Sæt en kasserolle med saltet vand over at koge. Skær blomkålen i mundrette stykker, kog dem i 1 min., og lad dem afkøle i en sigte.
Varm en pande op ved middelhøj varme.
Vend fisken først i hvedemel, så i sammenpisket æg og til sidst i raspen.
Steg fisken i 1/2 spsk. olie pr. pers. i ca. 2-3 min. på hver side, til de har fået godt med farve, og begynder at flage.
Dræn kikærterne for væde, og overfør dem til en stor skål sammen med blomkålen.
Tilsæt revet citronskal, cajunkrydderi og pinjekernerne, vend det godt rundt, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Servér fisken sammen med blomkålssalaten.
Cajun krydderiet indeholder:
20% Spidskommen, 20% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% cayenne, 10% sort peber, 10% timian, 10% sennepskorn, 5% oregano og 5% havsalt
Cajun har sit navn fra Cajun-folket i Lousiana, der er efterkommere af franske kolonister, der blev fordrevet fra Acadienne i Canada af englænderne i 1775.
Kommentarer og forslag til opskriften