0
Papadelle med fennikel, peberfrugt og svinekød

Papadelle med fennikel, peberfrugt og svinekød

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Æg, Hvedemel, Durummel, Fløde, Mælk

Fremgangsmåde

1. Soigner, og skyl alle grøntsagerne.

2. Del fennikel på langs, og snit den, så fint du kan.

3. Pil og del løg, og snit det fint.

4. Skær peberfrugt i små tern.

5. Pil og hak hvidløg fint.

6. Skyl, pluk og hak timian (gem lidt til pynt).

7. Sæt en stor pande over på medium til høj varme. Kom god olivenolie og smør på.

8. Steg det hakkede hvidløg, til det er gyldent.

9. Kom kødet på, og brun det grundigt af på alle sider.

10. Kom hakket timian og knuste fennikelfrø (brug ca. 1/2 tsk pr. mand) på, og krydr med salt og peber.

11. Kom peberfrugt og skåret fennikel på. Lad det sautere med i 1-2 minutter.

12. Kom fløde på, og lad det koge ind et par minutter til let cremet konsistens.

13. Riv pecorinoen, kom ca. halvdelen i retten, og vend rundt.

14. Smag til med salt og peber.

15. Kog pastaen i rigeligt, godt saltet vand i 4-5 min. (Vandet skal smage salt som Middelhavet, siger Italienerne.) Kom pastaen i et dørslag, og lad den dryppe af.

16. Vend de kogte pasta sammen med kød, grøntsager og sauce.

17. Smag til igen.

Anret: Som vist på billedet med det sidste revede pecorino samt lidt timian til pynt.

Bonusinfo

Husk at salte vandet godt! En klog italiener lærte mig i sin tid, at vandet skal være salt som en tår af Middelhavet! Om du ønsker at komme lidt olie i vandet er til gengæld lidt af et individuelt spørgsmål! Jeg har ALTID gjort det! Hvorfor? Fordi nogen har sagt til mig, at man SKAL! Men det er vist i virkeligheden ikke så vigtigt :-) 

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?