0

Parmapakker med blommetomater, svampe, ost og pesto (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Halver tomaterne og skær osten i skiver. Ordn svampene, del dem i mundrette stykker og hak hvidløget fint. Varm lidt olie op på en pande, rist svampene heri og kom finthakket hvidløg, salt og peber ved. Læg de 8 skiver skinke op på et spækbræt og placer 3 halve tomater midt på hver. Kom ½ spsk. pesto på, krydr med salt og peber og læg en skive mozzarella. Fordel så svampene på de 8 portioner, kom det sidste pesto på og slut af med 3 halve tomater. Pak skinken tæt rundt om, læg dem med samlingen nedad på en bageplade og dryp med lidt olie. Bag pakkerne ved 225 C i ca. 10 min. til skinken er let sprød og gylden. Server til pasta, stegt kød eller fjerkræ eller som forret med salat og godt brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.