
Sæt en stor gryde letsaltet vand over at koge. Rist hasselnødderne på en tør pande til hinderne er mørke og krakelerer og nøddekernerne gyldne. Gnid hinderne af i et viskestykke og hak nødderne groft. Del broccolien i ensartede buketter, skræl stokken og snit den i skiver. Kog broccolibuketter og –stok i det letsaltede vand til de lige er møre. Tag dem op med en hulske, kom dem direkte i iskoldt vand og dryp efterfølgende godt af. Kom lidt ekstra salt i kogevandet, kom den tørrede pasta i og kog som anvist på emballagen. Kom broccoli, hakkede nødder, pillede hvidløg, 1 tsk. revet citronskal, 1 spsk. citronsaft, kapers og ½ dl olie i en foodprocessor, krydr med salt og peber og sæt maskinen i gang på puls-funktion. Kør det sammen til en fin ensartet pestokonsistens og smag til. Hæld vandet fra pastaen, men bevar ca. ½ dl kogevand i gryden. Kom broccolipestoen ved og vend forsigtigt rundt. Anret i en stor skål, riv masser af parmesan henover og dryp med lidt ekstra olivenolie. Server straks til fx helstegt kylling, en kalveschnitzel eller lammekølle.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften