Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom linserne i en kasserolle med rigeligt vand og et godt skud salt. Lad linserne koge stille og roligt under låg, til de er møre - ca. 15 min.
Hak gulerødder, selleri og løg groft.
Varm en gryde op ved middelhøj varme. Skær salamien i små stykker og steg den i 1 tsk. olie pr. person i ca. 2-3 min., indtil den får godt med farve. Tag kødet af gryden og kom de hakkede grøntsager i. Lad det stege i ca. 5 min. under jævnlig omrøring.
Kog pastaen som angivet på pakken.
Dræn vandet fra linserne og kom dem i gryden med grøntsager og tilsæt flåede tomater.
Lad det simre i ca. 5 min. og smag til med salt og peber.
Fordel pastaen i skåle og anret tomatsovsen henover. Top med chorizo og basilikumblade.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Entroterra SpA)
Salame Ventrizina Piccante bliver fremstillet af svinekød i Parma regionen i Italien. Kødet kommer fra den velkendte parmagris i Parma. Pølsen fremstilles af varmt friskt kød, som hakkes og blandes med krydderurter. Pølserne stoppes i naturtarme med stor diameter, hvorefter de hænges til modning og tørring. Pølsen er en blød og med en kraftig smag af Chili.
Kundekommentarer ()