Blommer i salaten er så skønt. Her en simpel salat med blomme og tomat.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt vand over til pasta. Rengør champignon grundigt.
Kom pastaen i kogende, saltet vand. Kog den al dente. Ca. 10 min.
Kog altid pasta i rigeligt og ret så saltet vand. Så får du det bedste resultat.
Varm en stor pande op. Kom olivenolie på og brun kødet ved super høj varme. Steg ganske kort og krydr med salt og peber. Tag kødet af varmen.
Skær imens champignon i skiver. Snit løg og hvidløg fint. Varm panden op igen med mere olie og sauter champignon, løg og hvidløg i 1-2 min.
Kom tomatpuré på panden. Lad den varme kort. Skær halvdelen af de store tomater i små tern. Kom dem med på panden og tilsæt fløde.
Krydr med salt og peber og lad det hele simre i et par min. eller fem.
Vend afdryppet pasta på panden med fløde og grøntsager. Spæd med pastavand hvis behov. Smag til og vend kødet i lige inden servering.
Skær de sidste store tomater i grove chunks. Halver de små tomater og skær blommerne i både. Snit rødløg i tynde skiver.
Hak persillen groft. Vend den hele sammen med lidt olivenolie, lys eddike, et nip sukker, salt og peber. Anret salaten på et fad.
Anret pasta i dybe tallerkner. Servér straks med tomat- og blommesalat ved siden af.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Pastaen er lavet afhelt klassisk med 100% Italiensk økologisk durumhvede, med en andel på 50% fuldkorns durumhvede, der giver fuldkorn og fibre og dermed en mere smagfuld pasta, men stadig med den klassiske pastasmag og bid.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Rigatoni: (riga= rille, -oni betyder stor på italiensk)
Store pasta rør med riller, den variant som bedst og maksimalt fanger og holder på pastasauce og tilbehør.
Oprindelse er fra de Sicilianske retter og det er en af Syditalienernes mest elskede pastavarianter.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
Kundekommentarer ()