Fjern de grove yderblade på kålen, del det i kvarte og fjern stokken. Snit resten i fine tynde strimler og giv dem et kort opkog i letsaltet vand. Kog pastaen al dente som anvist på pakken. Skær tomater og skinke i 1x1 cm tern. Pisk fløde, æg, maizena og revet muskat sammen i en gryde og varm det forsigtigt op til det tykner let. Rør spidskål, tomattern og skinke i og varm igennem. Rør den varme pasta og parmesan i og smag til med salt og peber. Server straks med en sprød grøn salat til eller som tilbehør til kød eller fjerkræ.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften