Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom mandlerne i en kasserolle, og steg dem under omrøring ved middel varme i 1/2 spsk. olie pr. person.
Halvér peberfrugten, kassér kernehuset, og skær peberfrugten i grove stykker. Skær løg og hvidløg i tynde skiver.
Kom peberfrugt, løg, hvidløg og romescokrydderi i kasserollen, og steg i 1 min. under omrøring. Kom låg på, og lad det dampe i ca. 5 min., indtil det er blevet mørt.
Tilsæt tomatpure, blend det hele til en grov masse med en blender eller en stavblender, og smag til med salt og peber. Hæld lidt vand i, hvis blenderen ikke kan få fat.
Hak purløget fint.
Kog pastaen som angivet på pakken.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og servér straks.
Fordel pastaen i dybe tallerkener, og anret romescosauce og fisk henover. Top med purløg.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Pastaen er lavet afhelt klassisk med 100% Italiensk økologisk durumhvede, med en andel på 50% fuldkorns durumhvede, der giver fuldkorn og fibre og dermed en mere smagfuld pasta, men stadig med den klassiske pastasmag og bid.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Rigatoni: (riga= rille, -oni betyder stor på italiensk)
Store pasta rør med riller, den variant som bedst og maksimalt fanger og holder på pastasauce og tilbehør.
Oprindelse er fra de Sicilianske retter og det er en af Syditalienernes mest elskede pastavarianter.
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
Romescokrydderi indeholder:
30% sød paprika, 20% mandler, 10% hasselnødder, 15% bitter røget paprika, 20% urtebouillon, 2% cayenne, 2% chili flager, 1% safran
Kundekommentarer ()