0

Pastinakker og cherrytomater i ovn med fløde og rosmarin (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skræl pastinakkerne og skær dem og cherrytomaterne i tynde skiver. Varm lidt olie op på panden og sauter pastinakkerne 3-4 min. til de begynder at blive bløde. Læg pastinakker, tomatskiver og groftrevet ost i lag i et lavt ildfast fad og drys jævnligt med sukker, rosmarin, salt og peber. Hæld fløden over og top med et tyndt lag revet ost. Sæt fadet i ovnen ved 175 grader og bag 30-40 min. til fløden er tyk og cremet, grøntsagerne møre og overfladen flot gylden. Server til stegt fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen! 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.