Kryddercremefraiche: Rens krydderurterne og hak dem fint. Rør dem med cremefraiche, 1 fed presset hvidløg, salt og peber og smag til.
Kartofler: Skrub kartoflerne, skær dem i både og vend dem med olie, 2 spsk. revet citronskal, saften fra en halv citron, salt og peber. Bred dem ud i ét lag på en bageplade og bag dem møre og gyldne i en 200 grader varm ovn i ca. 20 min.
Grønt: Skær squash, aubergine og rødløg i knap 1 cm tykke skiver og bag dem i den 200 grader varm ovn til de har taget en smule farve. Hak imens 2 fed hvidløg fint og sauter dem klare i lidt olie på panden. Tilsæt tomater, krydr med salt og peber og lad det simre i 2-3 min. Læg auberginer, squash og løg taglagt i et ovnfast fad - kun i ét lag - og fordel tomatsaucen over. Top med revet mozzarella og sæt fadet i ovnen i 10-15 min. til osten er smeltet og overfladen gylden.
Bøffer: Dup bøfferne tørre og krydr dem godt med salt. Varm en grillpande op og grill bøfferne i 3-4 min. på hver side (efter ønske). Lad dem trække i 5 min. inden de serveres med en klat kryddercremefraiche på toppen.
Server sammen med en sprød grøn salat og godt groft brød.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
Kommentarer og forslag til opskriften