Sauté: Skær peberfrugterne i strimler, snit løgene i tynde både og hak hvidløgene fint. Varm lidt olie op i en dyb pande og sauter løg og hvidløg deri uden de tager for meget farve. Tilsæt peberfrugterne og sauter videre til peberfrugterne er møre og bløde. Smag til med salt og peber.
Kød: Varm lidt olie op på en pande og steg bøfferne gyldne deri i 2-4 min. (efter ønske). Husk at krydre med salt. Tag bøfferne af panden og pak dem ind i stanniol for at holde dem varme, mens du laver saucen (i panden du har stegt bøfferne på).
Sauce: Hæld whisky på panden og lad den bruse op. Tilsæt bouillonen og kog det hele lidt ind. Tag panden af varmen, rør cremefraichen i og smag saucen til med salt og peber.
Server sammen med små ovnbagte kartofler, dampet broccoli og godt groft brød.
Kommentarer og forslag til opskriften