0

Pebrede andebryster med krydret blommesauce

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Blommesauce: Lav et lille kryds i toppen af hver blomme, skold dem kortvarigt i kogende vand og træk skindet af. Halver blommerne og pil stenene ud. Kom rødvin, cognac, kanelstang og stjerneanis i en gryde og kog det op. Skru ned for varmen og lad det simre ca. 10 min. så krydderierne har tid til at afgive smag. Kom appelsinsaften ved og kog det igen op 1-2 min. Fjern kanelstang og stjerneanis, rør dijonsennep, ribsgele og blommer i og varm det godt igennem. Blend saucen helt glat med en stavblender, smag til og hold den lun.

Andebryster: Knus peberkornene mellemfint i en morter. Rids fedtlaget på brysterne i et småternet mønster og gnid peberet og et nip salt godt ind i skindet. Læg brysterne på en tør pande med skindsiden nedad og sæt det over ved lav varme. Lad fedtet smelte af stille og roligt - hæld det af panden et par gange undervejs - og fortsæt til skindet er let gyldent og det meste fedt smeltet væk (det tager ca. 15 min.). Hæld fedtet af panden og skru op til lige under middel varme. Vend brysterne om på kødsiden og steg dem 4-5 min. (eller efter ønske) - pas på de ikke får for meget, da kødet let kan blive tørt. Tag brysterne af panden og lad dem hvile tildækket 5 min.

Server retten med sojastegte nudler og masser af dampede grøntsager.

Kommentarer og forslag til opskriften