Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Pil og hak løg og hvidløg fint.
Skræl og skær små tern af gulerødderne og bladselleri.
Sautér det hele i en gryde i god olivenolie, uden at det tager farve.
Kom kødet ved, og sautér yderligere et par minutter. Tilsæt tomatpuré, og rist igennem et par minutter. Tilsæt så 1 dl vand pr. pers. du laver mad til + evt. en bouillonterning.
Kom låg på, og lad retten simre ved lav varme, under låg, til kødet er mørt, og al væden næsten er fordampet.
Pluk og hak basilikum (gem lidt til pynt), og kom det i ragu'en. Smag til med salt & peber.
Rør en dressing af den grove sennep med samme mængde god eddike og samme mængde sukker, som der er sennep. Pisk med dobbelt så meget god olivenolie, som der er masse.
Vend dressingen med salaten lige før servering.
Som vist på billedet.
Pynt med det sidste basilikum, og riv det sidste parmesan over.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Mesclun er en blanding af små, spæde salater, der stammer fra Provence i Frankrig. Den traditionelle blanding inkluderer bla. kørvel, ruccola, grønne salater og endive,
Kommentarer og forslag til opskriften