Kog perlebyggen mør som anvist på emballagen og lad den køle af.
Halver agurken på langs, skrab den bløde kerne væk og skær resten i små tern. Snit forårsløg og radiser i tynde skiver og hak dilden fint.
Vend agurk, forårsløg, radiser og dild, 3 spsk. citronsaft, olivenolie, salt og peber sammen med perlebyggen og smag til.
Lad salaten trække i 15 min. i køleskabet.
Rør imens rygeost, mayonnaise og creme fraiche sammen og smag til med salt, peber og citronsaft.
Server som frokostsalat eller som tilbehør til fx en frikadelle eller en grillet hakkebøf.
Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.
Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.
Kundekommentarer ()