Kog perlebyggen mør, som anvist på pakken og lad det køle af. Trim majsene for blade og hår og kog kolberne møre i letsaltet vand. Lad dem køle lidt af og skær kernerne af med en skarp kniv. Halver agurken på langs, skrab den bløde kerne væk og skær kødet i små tern. Snit rødløget i helt tynde både og hak renset chili og hvidløg helt fint. Vend grøntsager, chili, hvidløg, grofthakkede oliven, olie, citronsaft, chili og smuldret feta sammen med den kogte byg og smag til med salt og peber. Lad salaten trække 10 min. på køl. Skyl bataviasalaten, pluk den i mundrette bidder. Anret byg salaten ovenpå den grønne salat og server straks til fx grillet kylling, stegt gris eller krydrede frikadeller.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Kommentarer og forslag til opskriften