0
Pita med libanesisk kylling shawarma
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Mellemøstlig

Få den autentiske smag af Libanon med denne opskrift på Libanesisk kylling shawarma.

Shawarma er en traditionel ret fra det mellemøstlige gadekøkken, der har sin oprindelse i det østlige Middelhavsområde og Mellemøsten.

Denne version af shawarma er typisk for det libanesiske køkken, kendetegnet ved krydret kylling, friske grøntsager og en unik krydderiblanding.

Serveret i varme pitabrød og toppet med hakket persille.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kyllingebryst uden skindzittauerløghvidløg
1 min.
Forberedelse

Skær kyllingebrystet i tynde skiver eller strimler, og læg dem til side.

Hak løgene og hvidløgene fint. 

kyllingebryst uden skindShawarma krydderizittauerløghvidløg
5 min.
Kyllingeshawarma

Varm en pande med lidt neutral olie op til middelhøj varme.

Tilsæt de hakkede løg og hvidløg (brug det halve af hvidløget her), når olien er varm, og steg dem, indtil de er bløde og gyldne.

Tilsæt kyllingen til panden, og steg den i ca. 5-7 min. til den er gennemstegt og gylden.

Drys shawarmablandingen over kyllingen, og rør det godt sammen. Lad det stege i et minut for at frigive smagene, og krydr med salt og peber.

pitabrødtomateragurkbredbladet persille
15 min.
Tilbehør

Varm pitabrødene i en ovn, på en brødrister eller en varm pande.

Skær tomater og agurker i skiver, og hak persillen.

yoghurt 3,5 %hvidløg
20 min.
Yoghurt hvidløgs-dressing

Rør yoghurt med et par skefulde god olivenolie, lidt lys eddike, finthakket/presset hvidløg (brug det sidste her), og smag til med salt, sukker og peber. 

25 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Servér kyllingeshawarma i de varme pitabrød, og top med agurk og tomat i skiver samt hakket persille.

Servér dressing ved siden af.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Shawarma krydderi indeholder:

Paprikaflager, hvidløg, spidskommen, sød paprika, gurkemeje, peber, nelliker, cayenne, kanel

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.