0
Pitabrød med chilistegt okse og relish på grillet rød peber og nye løg

Pitabrød med chilistegt okse og relish på grillet rød peber og nye løg

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hakket oksekød 3-6%South American beef rub
1 min.
Kødet

Vend kødet med krydderiblandingen, og lad det stå ude ved stuetemperatur.

løgrød peberfrugtLys eddikesaltsort pebersukker
3 min.
Relishen

Pil løget, og skyl peberfrugten. Halvér peberfrugten, kassér kernehuset, og skær peberfrugten og løget i grove tern.

Varm en pande op ved høj varme. Kom løg og peberfrugt på panden uden fedtstof, så det branker lidt. Efter et par min. skrues ned for varmen til lavt blus. Tilsæt 2 spsk. eddike, 1/2 spsk. sukker og 1 spsk. vand pr. person. Kom låg på, og lad det simre i ca. 10 min., indtil det hele er mørt. Smages til med salt og peber.

creme frisk 9%tomatpuré
15 min.
Dressingen

Bland creme frisk og tomatpure i en lille skål, og krydr med salt og peber. 

agurkhjertesalatstore pita / somun
20 min.
Salaten og pitabrødene.

Skyl salaten og agurken grundigt, og afdryp for vand. Flæk agurken, og skær den i skiver. Skær salaten i mindre stykker.

Rist eller bag pitabrødene som angivet på pakken.

25 min.
Kødet

Varm en pande op ved høj varme. Steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 5 min. Undgå at røre for meget rundt i kødet, så det kan få farve. Krydres med salt og peber.

30 min.
Anretning

Byg pitabrødet efter eget ønske med det stegte kød, relishen, dressingen og salaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

South American Beef Rub indeholder: urteboullion*, sød paprika, hvidløg, spidskommen, sort peber, oregano, cayenne og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.


*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, majsstivelse,  gærekstrakt, vand, sojabønner, porre, persille, selleri, gulerod, bukkehornsfrø, løvstikke, pastinak, solsikkeolie, gurkemeje.

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
600 kcal
Fedt:
25,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,6 g
Kulhydrat:
51,3 g
heraf sukkerarter:
16,6 g
Kostfibre:
8,3 g
Protein:
37 g