
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom kødet i en skål, vend det godt rundt med krydderiblandingen, og gem det til senere.
Sæt en gryde med vand over at koge.
Kassér kernehuset på peberfrugten, og skær den i grove stykker sammen med chilien (pas på med mængden - den er stærk).
Kog peberfrugt og chili i ca. 10 min., indtil de er helt bløde og næsten falder fra hinanden. Dræn dem i en sigte. Kom peberfrugt og chili tilbage i gryden, og pisk med et piskeris eller en stavblender. Pisk, indtil du har en grov creme.
Smag cremen til med salt og peber.
Pil løget, skær det i fine skiver, og vend det godt rundt med 2 spsk. eddike pr. person og lidt salt.
Skær agurken i mindre stykker, og bland dem sammen med kotaen i brud.
Rist eller bag brødet som angivet på pakken, og opbevar det efterfølgende i et klæde.
Varm en pande op ved høj varme.
Steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min., indtil det har fået godt med farve og er gennemstegt.
Saml pitabrødet efter eget ønske.
Gyros mix fra indeholder: 20% spidskommen, 10% chili pulver, 10% korianderfrø, 10% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% persille, 10% oregano, 10% timian, 10% stødt kanel
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften