Forvarm ovnen ved 180 grader, hvis pitabrødene skal varmes i heri.
Pil hvidløget og riv det ned i en skål. Hæld creme fraichen og tomatpureen heri og smag til med salt, peber og lidt eddike.
Pil løget, skær det i tynde skiver og kom dem i en skål. Hæld 2 spsk. eddike i pr. person og krydr med lidt salt. Lad løgene marinere i eddiken, indtil servering.
Skyl kålen grundigt og pil bladene fra stokken. Hak halvdelen af kålen fint og skær resten i mundrette stykker. Vend det finthakkede kål med salt og knug det godt igennem med hænderne, så det kan mørne.
Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges de mundrette stykker kål i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min under omrøring. Tilsættes til det finthakkede kål og smages til med salt og lidt eddike.
Skær kødet i tern og varm en pande op ved høj varme.
Når panden er rygende varm, steges kødet i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil det får godt med farve. Tilsæt krydderiblandingen og væden fra emballagen med kødet og lad det simre et par minutter under omrøring. Smages til med salt.
Rist eller bag brødet som angivet på pakken.
Byg dine pitabrød på den måde du foretrækker.
Kofta kebab krydderi indeholder:
Spidskommen 30%, Korianderfrø 20%, allehånde 10%, kanel 10%, sort peber 10%, Cayenne 5%, ingefær 5%, tørret hvidløg 5% og tørret persille 5%
Kundekommentarer ()