
Forvarm ovnen til 200 °C. Dæk en bageplade med bagepapir.
Skær rodfrugterne i mundrette stykker, og krydr med salt og 1 tsk. olie pr. person. Læg dem på bagepladen, og bag dem i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden overflade og er bløde hele vejen igennem.
Riv løget ned i en skål, og tilsæt yoghurt og paprika. Rør det godt rundt, og smag til med salt og peber.
Skær agurken i små stykker, og hak myntebladene groft. Rør dem godt sammen i en skål.
Varm en pande op ved høj varme. Når panden er rygende varm, steges kødet i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil det har fået godt med farve og er gennemstegt, ca. 3-4 min. Krydr kødet med Gyroskrydderiet samt salt og peber.
Lun pitabrødene som angivet på pakken.
Byg pitabrødene med kød, rodfrugter, thousand island og salaten.
Gyros mix fra indeholder: 20% spidskommen, 10% chili pulver, 10% korianderfrø, 10% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% persille, 10% oregano, 10% timian, 10% stødt kanel
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften