Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. Skær agurk i tern, snit hjertesalat, og skær peberfrugt i smalle strimler.
2. Varm ca. 2 cm neutral olie op i en dyb pande.
3. Fyld æg, mel og rasp i hver sin dybe tallerken, og pisk æggene med en gaffel.
4. Skær fisken i mundrette stykker, vend den i mel, pisket æg og rasp, og steg den gylden og lækker i den varme olie i ca. 3-4 min. Afdryp den på en rist, og drys med salt.
5. Rør creme fraiche med fintrevet hvidløg, salt og peber.
6.Lun pitabrød på en varm brødrister, i ovnen eller på en tør, varm pande i ca. 1-3 min. Halvér dem evt., og hold dem lune i et rent viskestykke.
TIP: Der er ingen grund til at tænde ovnen for blot at varme pitabrød. Put dem på brødristeren eller under låg på en tør pande ved middelvarme. De er så nemme, og lækre at tilberede.
7. Anret det hele på fade eller i skåle, og saml selv ved bordet.
8. Fyld pitabrød med grønt, fisk og dressing, og nyd straks.
Kommentarer og forslag til opskriften