Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Varm en stor gryde op ved høj varme. Steg kødet i 1 tsk. olie pr. person, indtil det har fået godt med farve og er blevet gennemstegt. Krydr med za'atar krydderiblandingen og smag til med salt og peber. Overføres til et fad. Gem gryden til at stege auberginen.
Skær auberginerne i små tern og overfør til gryden med 1/2 spsk. olie pr. person. Lad dem stege under jævnlig omrøring.
Hak forårsløget og halvdelen af hvidløget fint og overfør til auberginen (gem den grønne del af forårsløget til senere) og lad det stege yderligere et par min. ved jævnlig omrøring.
Tilsæt flåede tomater til auberginen og lad det simre, indtil servering. Smag til med salt og peber.
Riv resten af hvidløget ned i en lille skål og tilsæt yoghurten. Smag til med salt og peber.
Lun brødene i ovnen eller på en rister.
Anret salatbladene i et fad og top med de hakkede forårsløg.
Byg pitabrødene med kødet, raguen, salaten og dressingen.
Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt
Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.
Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.
Kommentarer og forslag til opskriften