0

Pitabrød som pizza med smeltet brie, frisk avokado og druer (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Hak eller blend de soltørrede tomater sammen til en pasta og smør det ud på den ene side af pitabrødene. Skær brien i skiver og læg dem ovenpå. Sæt brødene i ovnen ved 200 grader i ca. 5 min. til brien er smeltet. Befri imens avokadoerne for skal og sten, skær kødet i skiver og halver druerne. Tag brødene ud af ovnen, dryp med lidt honning og fordel avokadoskiver og druer ovenpå. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber og drys evt. med hakkede krydderurter. Server brødene hele som en let forret eller natmad, eller skær dem i "fingre" og server som velkomstsnack.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores solkyssede tomater med oliven & kapers er smagsfulde semi-dried italienske tomater, sprøde sorte Leccino oliven og kapers som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have oliventræerne certificerede som økologiske.

Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i salt lage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten.