0
PIZZA BIANCO ALLA FUNGI E PROSCIUTTO: Hvid pizza med prosciutto skinke, kejserhat svampe, citron, rosmarin, creme fraiche, parmesan & rucola

PIZZA BIANCO ALLA FUNGI E PROSCIUTTO: Hvid pizza med prosciutto skinke, kejserhat svampe, citron, rosmarin, creme fraiche, parmesan & rucola

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Gourmet
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Mælk, Durumsmel, Hvedemel

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
pizzadej - på surdejcreme fraiche 38%parmigiano reggiano (Parmesan)kejserhatcitronrosmarin
1 min.
Forberedelse:
  1. Tag pizzadejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.
  2. Forvarm ovnen til 250-275 grader.
  3. Skær svampene i ultratynde skiver - brug gerne et mandolinjern. 
  4. Skyl citronen, og riv skrællen af.
  5. Riv parmesanen, og sæt den til side.
  6. Tag skinken ud fra køl.
  7. Skyl og pluk rosmarin, og hak den groft.
  8. Pak dejen forsigtigt ud med mel på hænderne, den skal ikke æltes sammen. (Brug 1 kugle dej pr. pizza).
  9. Rul pizzadejen tyndt ud med en kagerulle til en diameter på ca 20-25 cm. Rul fra midten og ud.
    (Se Gorms video her på siden om, hvordan du gør).
  10. Brug rigeligt mel både over og under dejen, gerne grov semula durummel
  11. Børst overskydende mel af toppen af pizzabundene.
  12. Fordel nu creme fraiche i et jævnt lag på pizzaerne, og fordel derefter de tynde skiver kejserhatte derpå i et jævnt lag, der dækker hele pizzaen. 
  13. Fordel 2/3 af den revne citronskræl, rosmarinen samt den fintrevne ost på pizzaerne.
  14. Krydr med salt og peber samt et generøst splash olivenolie.
kejserhat
15 min.
Nu kan du lave pizzaerne på 2 måder:

A: Hvis du har en pizzabagesten og en pizzaspade:

Forvarm ovnen eller grillen og bagestenen på over og undervarme på fuld skrald til minimum 250-275 grader, og bag pizzaerne direkte på stenen i 5-8 minutter, til de er sprøde og lækre.

B: Hvis du laver dem på bageplader i ovn: 

Lav pizzaerne direkte på bagepapir, og kom dem på bageplader. Sæt pizzaerne ind i en 250 grader forvarmet ovn. Pizzaerne bages, til de er sprøde og lækre. Det tager omtrent 12-15 minutter.

citronrosmarinparmigiano reggiano (Parmesan)
25 min.
Anretning:

Fordel skinken på de brandvarme pizzaer. Drys det sidste parmesan over pizzaerne, og fordel det sidste citronskræl og rosmarin derpå. Dryp evt. med lidt frisk olivenolie, og giv pizzaerne et vrid friskkværnet sort peber og evt. lidt flagesalt. 

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Hvad med også at prøve?

Pizza Kassen

Her er huskokkens bud på den perfekte pizzakasse med alle ingredienser til 4 super lækre pizze – klar på 20 minutter! 100% økologisk.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?