0
Pizza bianco med kartofler, parmesan, rosmarin og rucola

Pizza bianco med kartofler, parmesan, rosmarin og rucola

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Pizza

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

1 min.
Tænd ovnen

Tag pizzadejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.

Tænd ovnen på 250-275 grader, og kom en bagesten ind i ovnen, hvis du har en.

små kartofler
10 min.
Kartofler

Skyl og skræl kartoflerne grundigt, og skær dem i 1-2 mm tynde skiver på et mandolinjern.

Kog kartoflerne op i rigeligt godt saltet vand i 2 min., og lad dem derefter dryppe godt af i en sigte.

25 min.
Pizza
  1. Pak pizzadejen forsigtigt ud (se video ovenover) med mel på hænderne – den skal ikke æltes sammen.
  2. Rul pizzadejen tyndt ud med en kagerulle (se video) til en diameter på ca. 20-25 cm. Rul fra midten og ud!
  3. Brug rigeligt mel både over og under dejen – gerne grov semula durummel.
  4. Børst overskydende mel af toppen af pizzabundene.
  5. Fordel nu creme fraiche i et tyndt lag på pizzaerne, og riv derefter parmesan over i et jævnt lag (gem ca. 1/3 til sidst).
  6. Fordel derefter kartoffelskiverne på pizzaerne i et tyndt lag, så de lige netop overlapper hinanden.
  7. Pres hvidløg ned i en lille skål, og rør med lidt god olivenolie og finthakket rosmarin. 
  8. Krydr pizzaen med salt og peber samt et generøst skud af din hvidløgs/rosmarin olie. 
35 min.
Bag pizzaerne

Nu kan du lave pizzaerne på 2 måder:

      A) Hvis du har en pizzabagesten og en pizzaspade:

  • Forvarm ovnen og bagestenen på over og undervarme på fuld skrald til minimum 250-275 grader, og bag pizzaerne direkte på stenen i 5-8 min., til de er sprøde og lækre.

      B) Hvis du laver dem på bageplader i ovn:

  • Lav pizzaerne direkte på bagepapir, og kom dem på bageplader. Sæt pizzaerne ind i en 250 grader forvarmet ovn. Pizzaerne bages, til de er sprøde og lækre. Det tager omtrent 12-15 min.
45 min.
Anretning

Krydr pizzaerne med friskkværnet sort peber og det sidste revne parmesan. 

Vend rucola med det sidste rosmarin/hvidløgsolie samt en smule balsamico, og fordel det på pizzaerne, eller servér det på siden. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.